torsdag den 20. januar 2011

Analyse af "Den grimme ælling"

7. Personerne
Andemor
Den grimme ælling
Den gamle and
De andre unger
Anden som bed
Vildænder
Jagthunde
Jægere
Katten
Konen
Hønen
Bondemanden
Børnene

11. På hvilken måde ligner det virkeligheden?
Det ligner virkeligheden på den måde, at det er ligesom at blive mobbet, mobning vare ikke altid for evigt, og selvom man ikke er til nogen når man barn og man bliver mobbet for sit udseende, kan man sagtens blive til noget stort, når man bliver ældre. Det minder også meget om H.C. Andersens barndom.

13. Modsætninger
Grim og køn
Gammel og ung
Stor og lille
Koldt og varmt

17. Hovedtema
Eventyret handler om at være anderledes

9. Morale
Vi kan lære at livet ændre sig, og man skal være sød ved sine medmennesker, fordi man aldrig ved hvordan de ændres.

4. Referat
Der ligger en and, og ruger sine æg imellem en masse planter. Nu har hun snart gjort det længe, så hun vil hellere ned og svømme med alle de andre ænder, men hun må vente. Pludselig begynder æggene at klække, og én efter én, hopper de ud. Kun til sidst lå der ét æg tilbage, og det var det store. Der ville bare ikke gå hul på det. En gammel and kom forbi, og så at det store æg manglede, den sagde hun bare skulle lade det være for det var et kalkun æg, den and har nemlig været ude for det samme. Pludselig klækker det store også, og ud kommer den grimme ælling som er meget større end de andre, og meget mere klumpet. Alle dem i andegården drillede ham og nappede ud efter ham, og der er slet ingen der kan lide ham. Han svømmede rundt for sig selv, og dykkede ned på bunden. En dag gik han ud i vildmarken til alle vildmarks ænderne, og der var heller ikke nogen der kunne lide ham, de syntes han var grim. Pludselig da to vildænder fløj op blev de skudt, og alle ænderne farede op, og der bliver skudt endnu mere. Han lå helt stille og gemte sig under sin vinge, pludselig stod der en stor hund lige foran ham, den åbnede sit store gab og gik lige forbi den grim-me ælling. Han troede det var fordi han var så grim at hunden ikke tog ham. Han blev liggende i flere timer, for at være sikker på at der ikke var flere jægere. Så kom han til at flyve ind i et hus, hvor der sad en kone med hendes kat og hendes høne. Der var han rigtig længe, men han savnede at svømme rundt ude i søen, og en dag gik han derud igen. Det blev vinter og han blev ved med at svømme rundt nede i sin sø, da det blev vinter begyndte den at fryse til is, så han begyndte at svømme rundt i ring for at den ikke skulle fryse helt til. Men til sidst blev han så træt at han faldt i søvn, og fros fast. En bondemand fandt ham nede ved søen, og hjalp ham fri, og da den vågnede igen var den inde et hus, og den gik helt i panik, og fløj rundt og væltede en masse ting, og til sidst fløj den ud af døren. Da det blev forår lå den og kiggede op på himlen, og en dag kom der de smukkeste fugle flyvende, og landede ude på søen. Den grimme ælling tænkte at den ville svømme der ud, og lade dem slå ham ihjel. Da han svømmede ud mod dem og bukkede pænt for dem, så han sit eget spejlbillede, og han var en af dem, han var selv en svane.

Caroline & Sofie

Ingen kommentarer:

Send en kommentar