Den grimme ælling
Referat: Andemoren lå og rugede på sine æg, de første klækkede. Det sidste æg gider ikke klække. Andemoren gav det en chance mere, og rugede videre. Hun har alligevel ligget der så længe, så hun mente, at hun lige så godt kunne blive ved, lidt længere. Den gamle and sagde, at det lignede et kalkun æg, da det var ret stort. Da det endelig klækkede, kom der en stor ælling ud. De andre ællinger kunne ikke lide den, og de drillede den. Den så anderledes ud, og var meget større. De sagde den var for stor. Den var rigtig god til at svømme, og da moren opdagede det synes hun, alligevel ikke den var så grim, og tænkte at den nok skulle vokse sig smuk. Ællingen fløj ud af andegården, fordi den ikke ville drilles og bankes mere. Den fløj hen til en mose, hvor den lå i 2 dage. Der kom to vildgasser og spurgte om ællingen ville med, men inden de var færdig med at fortælle blev de skudt ned af jægere. Der kom en hund forbi ællingen men den gad ikke engang tage den fordi den var så styg. Efter noget tid, hvor skuddene havde været væk, løb den væk fra mosen, den løb i lang tid inden den kom til et bondehus, døren var smuttet af det ene hængsel. Ællingen kunne smutte ind i stuen. Der boede en gammel dame, med sin kat og en høne. Hun troede det var en fed and, og satte den på prøve til at lave æg i 3 uger, men der kom ikke nogle æg. Hønen og katten, sagde til ællingen, at hvis den hverken kunne skyde ryg eller lægge æg, så skulle du ikke have mening, når fornuftige folk taler. Hønen siger den skal være taknemlig for hvad den har fået, den er da trosalt, i en varm stue hvor den kan lære.
Ællingen så en flok svaner, der var på vej mod varme lande, med åbne søer. Den dykkede ned til bunden, af søen. Da den kom op igen ved den ikke hvad fuglene hed, og hvor de skulle hen. Den svømmede videre på søen, den sparkede med benene, for at vandet ikke frøs om den. Alligevel frøs den fast. Om morgenen, kom der en bondemand. Han gik ud og slog isen i stykker, med sin træsko. Han tog den med hjem, og varmede den. Ællingen troede de ville gøre den fortræd, så den fløj rundt inde i huset, og ramte ind i en masse ting. Børnene grinede, mens de prøvede at fange den. Den fløj ud af døren, som stod åben. Den lå ved sivene i mosen, indtil det blev forår, den prøvede at flyve. Den fløj meget hurtigere end sidst den prøvede. Den ville flyve over til svanerne, og lade dem dræbe den, den tænkte det kunne være det samme, den blev alligevel drillet. Da den landede i vandet, så den sit eget spejlbillede. Den var selv blevet til en stor smuk svane. Der kom børn, og smed brød til svanerne. Den ene sagde, se der er kommet en ny, det er den flotteste.
Personer: Hovedpersonen er den grimme ælling han bliver mobbet og kommer igennem en masse ting som er beskrevet i referatet, den ender med at blive til en stor smuk svane
.
Hvordan ligner den virkeligheden: Ællingen bliver mobbet, fordi den er anderledes, det sker også i vores verden. Årstiderne skifter ligesom i vores verden.
Modsætninger: Grim vs. Smuk, Gammel vs. Ung, Sød Vs. Ond/Dum og Varmt vs. Koldt.
Hovedtema: Tiden går, og ting ændrer sig. Man kan godt blive til noget smukt, selvom man er født grim.
Morale: Alt kan blive godt, selvom det ikke altid virker sådan.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar